Zonen bruges som et todelt begreb indenfor sportsverdenen. Ser man en udsendelse hvor det går rigtigt godt for en udøver, siges det ofte at udøveren er i zonen.
Det er også korrekt, for dem, der ikke forstår hvad zonen er eller har oplevet den.

I denne blog kan du læse om zonen, som du ikke har hørt om i fjernsynet før.
Den rigtige version af zonen er et tomrum hvori udøveren instinktivt gør det rigtige igen og igen. Dette er indenfor poker ikke nødvendigvis ensbetydende med at spilleren i zonen alligevel vinder.

Jeg kan selv genkalde zonen fra elementer fra tre situationer gennem livet. Genkalde elemente fra dem på sådan en måde at jeg får gåsehud på armene af det alene. De tre situationer har det tilfældes at jeg vandt, hvor jeg burde have tabt. Her er der ikke tale om at vinde en stor pot eller gennemføre et marathon. Det er mere vidtrækkende.

Det ene eksempel er hvor jeg sidder i finalen om et nationalt mesterskab i et andet kortspil end poker for nogle år siden. Vi spillede bedst af tre og var i gang med sidste omgang. Det var godt ud på natten og alle var trætte, da turneringen havde trukket ud. Modstanderen vil køre en kombination af kort igennem for at vinde og jeg får har kun en mulighed til at forsøge at stoppe den delvis. Dette får jeg gjort på et tidspunkt i hans kombination, hvor det ellers virkede totalt dumt at gøre det. Det endte med at hans kombination lige præcist ikke kunne lade sig gøre og jeg tog mesterskabet hjem. Ved gentagelse af hans kombination næste dag viste det sig, at det var det eneste tidspunkt, hvor jeg kunne have sløvet hans kombination præcist så meget at jeg ville vinde. Jeg vandt for øvrigt turneringen ubesejret.

Det andet eksempel er fra et finalebord i poker, som jeg har beskrevet i en tidligere blog. Jeg ender nede på ½ big blind og vinder turneringen. Da jeg havde ca. 5 big blinds var jeg ikke i tvivl om at jeg ville vinde hele turneringen.
Hand history er tilgængelig her.

Det sidste eksempel er et hvor jeg igen efter det meste af en dag sidder i en finale, hvor vinderen kvalificerer sig til en stor udenlandsk turnering lige under verdensmesterskabet. Modstanderen var en person, det havde deltaget i verdensmesterskabet mindst to gange før. Modstanderen står til at vinde overlegent, da han laver en minimalistisk fejl, der bliver straffet så hårdt, at han endte med at tabe efter en lang proces hvor spillet bølger frem og tilbage. Så jeg vandt, hvilket var første gang, jeg kvalificerede til en turnering af den type.

Når jeg genkalder det mindset jeg havde de tre gange, så er jeg fokuseret så meget jeg kan. Jeg prøvede for sjovt skyld i går at genkalde mindsettet før jeg tog ud og løbe 10 km. i går aftes hvor tiderne ikke har været mig i år pga. problem med knæ osv. Jeg løb en klar årsbedste og havde ingen problemer med knæene.

Hvad indeholder mindsettet? Det er nemmere at beskrive hvad det ikke indeholder. Der er ingen tanker eller følelser, ej heller følesen af at være uovervindelig. Det er at være til stede og samtidigt ikke være det. At være hverken sulten eller mæt. At være hverken ligeglad eller glad. Alt aktioner sker instinktivt. Hvis du spiller og tror du har mindsettet, så overvej dette. Hvis du skal tænke over din aktion, så er du ikke i mindsettet for der er ingen tanker. Du skal hellere ikke tænke på potodds, modspillere bagved, straight- og flushdraws. Alt det viser at du ikke er i tomrummet. Det er hvor du ikke har følelser, tanker eller bruger strategier. Det er instinktivt og det er vindende spil.

Zonen var hvad jeg manglede sidste år. Jeg kom i tanke om det for ca. 1 uge siden og har pt. i zonen Q'ed til Partys søndagsturnering i et forsøg, samt slået cashgamet massivt i de perioder hvor jeg var i zonen. For zonen forsvinder og følelser kommer indover og så er spillet ringere og resultatet derefter. Det er bare svært at stoppe, selv når jeg ved at jeg er udenfor zonen.

En anden kendt dansk pokerblogger skriver om hvordan han gik på tilt selvom han bruger alt i hjælpeudstyr som datamining af modstanderens hænder, sidder i korrekt position i forhold til fisken hver gang, tabelselecter ret godt, spiller kun de rigtige hænder, ser masser af pokervideoer, dyrker yoga, læser bøger om mentalitet. Med andre ord: Han lægger alt for meget kontrol indover hans personlighed, når han spiller poker.
Hvad rækker det hvis han ikke er i zonen, hvor alt det ovenstående er ligemeget?

I denne uge prøvede jeg for første gang nogensinde at valueraise 72o all-in på 7 høj flop for mere end 100 big blinds (nej, ingen 2'er/flushdraw) efter modstanders bet, mit raise, hans reraise og mit all-in, hvorefter jeg blev kaldt. Og den var god. Han havde Es høj. Det er zonen.
Bemærk at på den anden side folder jeg også større hænder end ved normalt tænkende spil, selvom alle de fine bøger om strategi fortæller at det er forkert at folde. Det er også zonen.

Rigtig god fornøjelse med at tænke tilbage på en kæmpeoplevelse i dit liv, som du måske kan genkalde elementer fra som zonen. Det er min vurdering at det ikke er alle, der har store nok oplevelser til at de har noget, der har elementer af zone i sig.